At købe en praksis og overtage et ydernummer er en stor beslutning – både fagligt og personligt. Denne vejledning hjælper dig med at forberede dig grundigt og træffe de rigtige
1. Før du køber – grundig forberedelse
Først og fremmest bør du danne dig et realistisk billede af, hvad praksislivet indebærer:
• Undersøg praksisformen – Er du klar til livet som selvstændig speciallæge?
• Læs op på processen – Se Lægeforeningens guide:
Før du køber praksis – FAPS
• Tal med erfarne kolleger – Hvad har de lært, og hvad ville de gøre anderledes?
2. Faglig ballast og kompetencer
Vurder dine egne faglige kvalifikationer i forhold til praksissens profil:
• Har du erfaring med de patientgrupper og behandlinger, klinikken arbejder med?
• Hvis praksis inkluderer fx smerteklinik, bør du overveje erfaring med:
o Akupunktur
o Manuel behandling
o Ultralyd og blokader
o Medikamentel smertebehandling
• Har du brug for faglig opkvalificering, fx inden for børneanæstesi?
3. Kontakt til sælger og præsentation i netværket
• Mød sælger i god tid og få indblik i klinikkens drift, rutiner og patientgrundlag.
• Mød relevante samarbejdspartnere – især hvis der er lokale netværk af fx ørelæger:
o Deltag gerne i mindst to runder med besøg hos relevante fagfæller.
o Sælger vil ofte kunne vejlede dig om, hvordan netværket fungerer.
➤ Overvej at indgå en samarbejdsaftale med nøglepartnere
Inden købsaftalen underskrives, kan det være en fordel at indgå en skriftlig samarbejdsaftale med væsentlige samarbejdspartnere (fx ørelæger eller andre henvisende faggrupper). En sådan aftale kan tydeliggøre gensidige forventninger og sikre, at det faglige samarbejde fortsætter uændret efter overdragelsen. Det giver tryghed for både køber og samarbejdspartnere – og styrker patientgrundlaget.
• Hvis der er modstand fra samarbejdspartnere:
o Undersøg årsagen (faglig/personlig)
o Overvej eventuel opkvalificering før du overtager
4. Økonomisk og juridisk overblik
• Få indsigt i regnskaber mindst 3 år tilbage – gerne med hjælp fra revisor.
• Gennemgå vurdering af klinikinventar og goodwill.
• Tal med en rådgiver om muligheder for finansiering.
• Indhent juridisk bistand til kontrakt og evt. generationsskifteaftale.
5. Overdragelsesformer – hvad passer dig bedst?
Der er flere måder at strukturere overtagelsen på:
• Straksoverdragelse: Du overtager praksis og ydernummer på én gang.
• Konsulentordning: Sælger fungerer som konsulent i en overgangsperiode (fx 3 mdr).
• Assistentstilling: Du starter som assisterende speciallæge for at lære klinikken og patienterne at kende.
• Generationsskifte: Gradvis overtagelse med fælles drift i en periode.
6. Råd til en god start
• Gør dig klart, hvordan du vil drive praksis og kommunikere med patienter og kolleger.
• Vær åben for rådgivning og feedback – sælger, revisor, FAPS og kolleger er vigtige ressourcer.
• Planlæg en realistisk opstart – både ift. patientflow og økonomi.
Held og lykke med næste skridt i din karriere!
Ønsker du at få professionel hjælp til købsaftale, forretningsplan eller netværksopbygning, findes der både mentorordninger og rådgivning gennem FAPS og Lægeforeningen.